Rejefarseret rødtungefilet med hummersauce



Til 10 personer

Det skal du bruge:
1,75 kg. rødtungefilet, Feldt's artikel nr. 9112

Rejefars:
300 gr. rejer, Feldts artikel nr. 2000
Salt
Hvid peber
1 æggeblomme
2-3 spiseske fløde
1,5 teske hummerfond
1/2 spiseske kartoffelmel
1 teske madeira vin
Salt, peber og cayennepeber

Sådan gør du:
Mix rejerne til en fin fars. tilsæt resten af ingredienserne. Læg rejefarsen på fileten og rul den sammen. Læg fisken i en smurt form og kog den i oven på 95 grader til den har en kernetemperatur på 55 grader.


Hummersauce:
1 dl mel
50 gr. smør
6 dl. hummerfond
4 dl fløde
1,5 dl hvidvin

Sådan gør du:
Kog fløde, fond og vin ca 10-15 min. Smelt smøret, rør melet i og så bouillon og flødeblandingen. Lad det koge i 45 min. og smag til med salt og peber. Tilsæt 2 spiseskeer madeiravin og lidt pisket fløde lige før servering. Servér fisken med sauce, smørstegt rød paprika, champignoner og rejer samt ris eller en lækker kartoffelmos.

Velbekomme! 

 

Produktion: CITYWEB