Tæt på Smögen ligger Feldt's egen laksefabrik, Smögen Delikatesser AB. Fabrikken har de nyeste og mest morderne maskiner for at producere de bedste produkter.
På Smögen Delikatesser producerer vi selv koldrøget, gravet og varmrøget laks. Vi benytter altid de bedste råvarer, og derfor bruger vi kun norsk fjordlaks, der er kendt over hele verden for sin høje kvalitet. De fleste af vores produkter er fuldtrimmede med en lille røgoverflade og laksene har den fineste farve som en laks kan have.
Produktionen
På Smögen Delikatesser ryger vi laksen på gammeldags manér, så laksen får en dejlig røgsmag. Den ryges i 12-14 timer (normalt ryges den kun 4-6 timer) så den bliver gennemrøget og saftig. Det betyder også, at du slipper for at skære røghinden af som man normalt skal. Den gravede laks bliver også lavet efter gamle traditioner, i 6-7 døgn ved ca. 1 grad. På den måde bliver laksen helt gennemgravet og lige så saftig, som hvis du selv havde lavet den.
Vores varmrøgede laks fås både som naturel og med flere spændende krydderier, f.eks. Laksefilet Provence, Laksefilet Toscana pestokrydret laksefilet, citronpeberlaks og peberlaks. Vi udvikler konstant vores sortiment med nye spændende smagsvarianter, så hold øje med vores sortimentsliste - måske finder du en ny favorit!
Udskæring
På fabrikken udskærer vi laksen på en ny og revolutionerende måde. Normalt bliver stykkerne mindre jo nærmere man kommer halen på laksen, men det tager vores avancerede datastyrede skæremaskine højde for. Derfor får du større og mere reelle stykker fra hele laksen, og det gør det lettere for køkkenchefen når laksen skal anrettes.
Her kan du se, hvordan vi skærer laksen:
Som du ser på illustrationen ændres skærevinklen gradvist. Det sikrer en jævn størrelse på alle stykkerne.